AKTIVITETER I FRYSEHUSET HJØRRING

Støtte til nye aktiviteter i Frysehuset Hjørring

Med det nye FRYSEHUSET på Sct. Cathrine Vej 31 i Hjørring er det hensigten at skabe et kulturelt og innovativt mødested, der kan være til glæde for hele Hjørring kommune samt kommunens besøgende.

Frysehuset, som oprindeligt er blevet brugt som remise og senere ombygget til frysehus, har stået tomt og været til salg i en del år med henblik på nedrivning. Projektgruppen ser dog store muligheder for bred anvendelse af bygningen i sin nuværende form og arbejder med aktiviteter som et kreativt iværksættermiljø, mødelokaler, gallerier, værksteder, aktivitetshal med etablering af skatermiljø mv.

Projektet er i indledningsfasen, hvorfor det endnu ikke vides, hvornår Frysehuset kan tages i brug.

Erhverv Hjørring DYNAMIC har sponsoreret skaterramper til Frysehuset.