Vraa dampvaskeri

Vraa dampvaskeri – ikke blot et af landets absolut største industrielle vaskerier, men også et af de mest innovative.

Drivkraften for Vraa dampvaskeri har siden grundlæggelsen i 1956 været den teknologiske udvikling, som placerer vaskeriet helt i front. Ikke blot i Danmark, men også internationalt.

Som en af Danmarks største leverandører af beklædning til fødevareindustrien i Danmark, Sydsverige og Nordtyskland, sørger Vraa dampvaskeri for, at ca. 35.000 medarbejdere kan tage rent arbejdstøj på hver dag. Vaskeriet har også en betydelig markedsandel inden for det offentlige og arbejder således sammen med plejesektoren i en række danske kommuner.

Med chip i hvert eneste stykke tøj og den teknologi, der er knyttet hertil, har Vraa dampvaskeri et komplet serviceprogram, hvor snavset arbejdstøj bliver hentet og leveret rent tilbage helt ind i den enkelte kundes medarbejderskab.

Den samlede forsyningskæde er altid i udvikling. Det kan være med henblik på at skabe generelle flow-optimeringer til fordel og værdi for kunderne eller for at tilpasse vaskeriets service til nye krav fra markedet. Resultatet er et velfungerende logistik set-up, høj leveringssikkerhed og tæt samarbejde med alle kunder. På den baggrund er Vraa dampvaskeri altid klar til at tage imod nye kunder, som ønsker at få leveret de unikke serviceløsninger med beklædning, sengelinned, duge og servietter eller måtter til deres virksomhed.

Vraa dampvaskeri har siden grundlæggelsen i 1956 været i familien Rasmussens eje. Det har altid ligget i virksomhedens strategi at fungere som et privatejet selvstændigt vaskeri. I dag indgår 3. generation alle i virksomhedens ledelse og er aktive i den daglige drift og fremtidige udvikling.


Frilandsvej 8
DK-9760 Vrå

Telefon 9967 2100
Telefax 9967 2101

www.vdv.dk
pt@vdv.dk